Vi benytter cookies for at give dig en god oplevelse samt indhente statistik. 
Læs mere om vores brug af cookies her

Raizer® by Liftup

Raizer er en simpel batteridreven mobil løftestol, der hjælper en liggende person op til næsten stående stilling på få minutter. Raizer er et hjælpemiddel, der kun betjenes af én hjælper og kræver ingen fysisk indsats fra hjælper udover en støttende hånd.

En person, der er faldet og ikke selv kan komme op igen, rejses bekvemt op til siddende eller næsten stående stilling på en måde, der støtter hele kroppen under hele forløbet og som tager hensyn til vigtigheden af at blive hjulpet op på en værdig og sikker måde.

Ergonomiske fordele

Raizer benyttes bl.a. inden for hjemmeplejen, på plejehjem, af redningstjenester og af andet personale, der arbejder med løft og forflytning af personer med nedsat mobilitet. 

Hjælperen kan uden assistance håndtere både Raizer og den faldne person - derved skal der ikke bruges kræfter på at løfte eller forflytte personen, så ryg, arme etc. kan udsættes for overbelastning, som man kan opleve ved andre lignende hjælpemidler.

Nem at transportere

Liftups Raizer skilles ad efter brug og kan derved nemt transporteres og anvendes alle steder og i alle situationer.

Denne innovative forflytningsmekanisme tillader hjælperen at få en falden person op at sidde eller stå igen på under få minutter (inkl. samling af løftestolen) fra ankomst til stedet.

Simpel betjening

Raizer er batteridrevet og betjenes via en fjernbetjening – begge dele bidrager til det mobile i løsningen.

Eksklusivt design

Liftup har i udviklingsfasen samarbejdet med en partner inden for design og innovation for bedst muligt at opnå et eksklusivt udtryk. Alle materialer er nøje udvalgt med fokus på stabilitet og holdbarhed og under hensynstagen til både hjælper og borger.

Kontakt os for at høre mere om køb af Raizer, priser, levering og service.

Raizer®
  • Mobilt hjælpemiddel til at rejse en falden person op
  • Ingen risiko for overbelastning af hjælperen
  • Både borger og hjælper kan føle sig tryg
  • Transporteres let i 2 tasker
  • Samles nemt på et par minutter
  • Bekvem og sikkert for den borger, der er faldet
  • Løfter med lethed op til 150 kg
  • Mål sæde: Bredde 47 cm, dybde 22 cm
  • Batterikapacitet: Ca. 100 løft pr. opladning
  • Rengøringsvenlig
  • HMI-nummer: 84838
Raizer® video

NB: Subtitles!

Bliv inspireret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag nyheder fra os